Skifertag pris: Hvad koster det? Fordele og ulemper samt montering

Sammenlignet med andre tagbelægninger, er skifertag en relativt dyr tagbeklædning. Til gengæld vil et tag med skifertag kunne holde op til 100 år ved korrekt montering, og så kræver det meget lidt vedligeholdelse sammenlignet med andre tagbelægninger. Skifertag en meget smuk tagbeklædning, som giver huset et helt særligt arkitektonisk præg. Naturskifer daterer sig helt tilbage fra Romerriget i 600 f.kr., hvor romerne lavede gader af skiferfliser.

Hvad koster et skifertag?

Skifertag fås i både naturskifer samt kunstskifer – du kan finde en mere detaljeret beskrivelse af disse typer skifertag i de senere afsnit af denne artikel. Kunstskifer er typisk noget billigere end skifertag, så prisen på et nyt skifertag vil således afhænge af, hvilken du vælger. Derudover vil prisen også afhænge af, om undertaget også skal skiftes.

 Pris per m2 inkl. monteringPris per m2 inkl. montering og nyt undertag
Naturskifer1.200-1.300 DKK1.410-1.650 DKK
Kunstskifer1.100-1.200 DKK1.310-1.550 DKK

Foruden skifertype og hvorvidt undertaget også skal udskiftes, vil den samlede pris på udskiftningen af skifertaget afhænge af følgende faktorer.

  • Tagets kompleksitet: når taget udskiftes, skal der tages hensyn til tillægsudstyr – f.eks. ovenlysvindue, kviste, skorsten mv. – da der skal laves inddækninger (inddækninger ligner bukket metal, som man lægger omkring tillægsudstyret) omkring tillægsudstyret. Det gør prisen på udskiftningen højere.
  • Tillægsudstyr: når skifertaget udskiftes, vil det typisk også give mening at udskifte tillægsudstyr såsom ovenlysvindue, stigetrin, kviste og skorsten. Tillægsudstyret øger ligeledes prisen.
  • Timeløn og landsdel: en stor del af den samlede omkostning ved udskiftningen af skifertaget vil gå til arbejdstimer for taglæggeren. Således vil niveauet af timeløn, som i høj grad afhænger af landsdelen, betyde en del for den samlede pris. Fx er timelønnen for en håndværker i hovedstadsområdet væsentlig højere end timelønnen for en håndværker i Sønderjylland. Ligeledes er der mange penge at spare, hvis du selv lægger skiferstenene, selvom vi kraftigt fraråder det, medmindre du har erfaringer fra lignende opgaver (mere om det senere).
  • Genbrug af skifersten: hvis nogle af skiferstenene kan genbruges til det nye tag, sparer du naturligvis på materialer. Det er ikke altid, at det vil kunne lade sig gøre at genbruge skiferstenene, men hvis det kan, er der penge at spare.

Hvilke typer skifer findes der?

Traditionelt set har naturskifer været den eneste type skifer, som skifertag har været belagt med. I de senere år er kunstskifer – også kendt som eternitskifer – dog også blevet en populær og en smule billigere løsning.

Naturskifer

Naturskifer skæres direkte ud fra en klippe eller et bjerg og er en stenart dannet af leraflejringer. Man kan kende skifer fra dens ‘kløvelighed’, hvilket vil sige, at den altid deler sig lige ned igennem lagene, når den flækkes. Kløveligheden gør skifer den perfekte stenart til tagdækning, fordi tykkelsen i pladerne således kan tilpasses behov. Naturskifer fås i helt små tykkelser helt ned til 3-5 mm i plader, der har et forholdsvis stort areal.

Naturskifer fås både i tilpassede mål, som bliver beskåret og tilpasset den enkelte kundes opgave samt standardmål til masseproduktion. Naturskifer i standardmål er som regel billigere end tilpassede mål. Udover til tagdækning anvendes naturskifer også til facadebeklædninger og til gulvfliser og bordplader.

Kunstskifer (eternitskifer)

Kunstskifer kendes også som eternitskifer. Som navnet antyder, består eternitskifer af fibercement, som imiterer naturskifer i sin form. Tidligere blev kunstskifer fremstillet med asbest. På grund af de kræftfremkaldende stoffer i asbest, er man siden slut 80’erne gået væk fra asbest i eternittag.

Fordelen ved kunstskifer er, at det bliver fremstillet på samme vis som ved almindelige eternitplader. Det betyder dels, at kunstskifer er noget billigere ift. naturskifer. Men en anden væsentlig fordel er, at man kan vælge forskellige farvenuancer i kunstskiferen og at man får en konsistent farve blandt forskellige plader. I praksis betyder det, at man har mere valgfrihed ift. farvevalg, når man vælger kunstskifer og at der er mere konsistens i farverne.

Skal jeg vælge naturskifer eller eternitskifer?

Naturskifer og eternitskifer har hver sine respektive fordele og ulempe, og om du skal vælge naturskifer eller eternitskifer afhænger af dine behov.

Fordelen ved naturskifer er, at det holder meget længe og giver det klassiske “Port Madoc”-udtryk som er kendt i mange herskabshuse. Derudover har naturskifer en meget lang levetid på op til 100 år. Til gengæld er naturskifer noget dyrere end eternitskifer.

I de seneste par år er eternitskifer blevet en mere populær løsning. Det skyldes bl.a. at eternitskifer er noget billigere end naturskifer samt at det er noget nemmere at montere end naturskifer. I de seneste par år har producenter af eternitskifer også udviklet eternitskiferplader, som nærmest imiterer naturskifer til punkt og prikke. Ulempen ved eternitskifer er, at det har en markant lavere levetid end naturskifer, typisk 30 år.

Skifertag

Hvilke farver og overflader fås naturskifer i?

Hovedparten af naturskiferen kommer fra Spanien, som står for 75-80 procent af den samlede verdensproduktion. Dertil kommer en række andre lande, som også har skiferproduktion, dog mest til eget brug. Kina, Indien og Sydamerika producerer fx også naturskiferplader, men på danske skifertage vil man som regel finde, at naturskiferen stammer fra Spanien, da denne produktion er mere systematiseret og underlagt højere kvalitetskontroller. Det kan derfor bedst anbefales at købe naturskifer, som stammer fra Spanien, da man derved kan vide sig sikker på kvaliteten. Naturskifer fra Spanien vil dog typisk også være noget dyrere end naturskifer fra fx Kina, Indien eller Sydamerika.

De mest normale farver i naturskifer er nuancer i sort og blågrå, selvom man også kan finde naturskifer i rødlige og grønlige nuancer. Den største producent af plader af naturskifer i Danmark er Cembrit.

Naturskifer kan fås i flere forskellige overflader. Udseendet af overfladen vil afhænge af skiferens densitet, og hvordan den er kløvet. De klassiske skifertag i “Port Madoc”-stil er belagt med ensartet og plan skifer. Hvis du leder efter denne type skifer, skal du derfor efterspørge ensartet og plan skifer. En fordel ved ensartet og plan skifer er, at det ofte er nemmere at lægge op for tagdækkeren, da der vil være færre store mellemrum mellem skiferlagene.

Leder du efter et mere rustikt udtryk på skifertaget, kan man også få uensartede skifer, som giver et mere stenagtigt udtryk.

Hvor længe holder et skifertag?

Hvor længe et skifertag holder afhænger af, om det er belagt med naturskifer eller eternitskifer (kunstskifer). Et tag med naturskifer kan holde over 100 år. Et tag med eternitskifer vil holde minimum 30 år, og typisk længere såfremt det er vedligeholdt ordentligt. Årsagen til, at naturskifer holder så længe er, at det fra naturen er skabt meget modstandsdygtigt overfor klimatiske påvirkninger. Modsat vil eternitskifer holde færre år, da det i praksis ‘blot’ er et eternittag, som imiterer skifer i sin udformning.

Hvordan vedligeholdes naturskifertag?

Tag med naturskifer kræver ikke en egentlig vedligeholdelse udover, at det er en god idé med jævne mellemrum at fjerne mos, blade o. lign. Derudover bør naturskifertag gerne tilses hvert 5. år for eventuelle skader. Producenten af naturskiferen vil som regel have gode råd til vedligeholdelse, så kontakt gerne dem. Naturskifertag tåler hverken maling eller rens med højtrykspuler.

Hvordan vedligeholdes eternitskifertag?

Ligesom naturskifer kræver eternitskifer heller ikke nogen nævneværdig vedligeholdelse. Det kan dog være en god idé at tilse taget og fjerne eventuel mos og blade fra taget regelmæssigt. Nogen vælger også at få foretaget algebehandling eller maling af eternitskifertaget. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke forlænger eternitskifertagets levetid, ligesom det faktisk kan give taget skader og forringe tagets levetid.

Hvad er fordelene ved skifertag?

En særlig fordel med skifertag er, at det har en meget lang levetid levetid. Hvis du vælger naturskifer, vil taget have en levetid på op til 100 år. De fleste andre tagbelægninger har en væsentligt lavere levetid – fx har tegltag typisk en levetid på 50 år. Naturskifer er et meget robust og slidstærkt materiale, som gennem mange hundrede år har vænnet sig til klimatiske ændringeer – således perfekt egnet til de klimatiske ændringer, som vi er vant til i Danmark.

En anden fordel ved skifertag er, at det giver et yderst smukt udseende til resten af huset. Det er således ikke uden grund, at mange arkitekter er særdeles begejstrede for skifertag. Skifertag falmer ikke på samme måde som mange andre tagtyper gennem årene, og du får derfor et tag med et kontinuerligt flot udtryk.

Slutteligt kræver naturskifer ikke nævneværdig vedligeholdelse. Så længe man fjerner mos, blade og andet snavs fra taget på regelmæssig basis, vil naturskifertaget tage sig af sig selv. I praksis vil det betyde, at du vil spare en helt del penge gennem årene.

Hvad er ulemperne ved skifertag?

Ulempen ved skifertag er prisen: skifertag er ikke noget billigt valg ift. fx tagpap, som er væsentligt billigere. Til gengæld kan skifertag betragtes som en investering. Skifertag har en lang levetid og kræver ikke nævneværdig vedligeholdelse. Det kan desuden øge ejendomsværdien væsentligt, netop fordi det – når investeringen først er foretaget – er et økonomisk og smukt valg.

Vurder denne artikel
[Antal stemmer: 0 Gennemsnit: 0]

Leave a Comment