Solcelletag pris – Hvad koster nyt tag med solceller inkl. montering?

Med en vidtrækkende klimalov, en årlig klimaplan og masser grønne investeringer, bliver Danmark mere og mere elektrificeret. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde være en ganske rentabel forretning at investere i et tag med solceller, hvis man alligevel skal have skiftet taget. Derudover tilbydes der i dag integrerede løsninger, som er langt pænere og diskrete end de traditionelle uintegrerede solcelleanlæg.

Men hvad koster et nyt tag med solceller? Gives der offentlige tilskud? Og hvad skal man i øvrigt være opmærksom på, inden man begiver sig ud i projektet? Nedenfor finder du priser, inspiration og vejledning til nyt tag med solceller.

Få 3 gratis pristilbud på nyt solcelletag

Generelle estimater for et nyt solcelletag er forbundet med en væsentlig usikkerhed, da den endelige pris vil afhænge af en række faktorer og fordi teknologien er relativt ny i Danmark. Hvis du vil have et præcist estimat for et nyt solcelletag, anbefaler vi, at du benytter servicen fra 3byggetilbud.dk. Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige firmaer på et nyt solcelletag. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.

  • Gratis, og tilbud i hele landet
  • 100% Uforpligtende
  • Hurtigt svar

Videoen nedenfor illustrerer, hvordan 3byggetilbud fungerer:

Hvad afhænger prisen på et nyt tag med solceller af?

Prisen på et nyt tag med solceller afhænger af en række faktorer, navnlig:

  • Hvorvidt der monteres uintegrerede solcelleanlæg ovenpå taget, eller solcellerne er integrede i tagpladerne. Uintegrerede solcelleanlæg er typisk en billigere investering. Til gengæld er integrerede solceller typisk pænere og vil desuden være billigere at udskifte, da det kun er enkelte solcelleplader som skal udskiftes hvis beskadiget.
  • Omfanget af selve udskiftningen af taget (eventuel udskiftning af undertag, tagrender, efterisolering mv.).
  • Tillægsudstyr såsom ovenlysvinduer, skorsten mv.
  • Kompleksiteten af taget, som kræver inddækninger.

Hvad koster et nyt tag med solceller?

Estimater for et nyt tag med solceller er forbundet med usikkerhed, da den endelige pris afhænger af en række af ovenstående faktorer. Ikke desto mindre har et nyt tag på 160 m2 med integrerede solceller kostet 400.000 DKK fra producenten Ennogie. Det er ca. en merudgift på ca. 150.000 DKK ift. nyt tag uden solceller.

Man skal således regne med en kvadratmeterpris på 2.500 DKK for nyt tag med solceller. Kvadratmeterprisen for merudgiften for integrerede solceller er 937,5 DKK.

Video: hvordan fungerer et solcelletag?

Videoen produceret af Bolius beskriver, hvordan et solcelletag fungerer med boligejeren Gert.

Kan det betale sig med et solcelletag?

Hvis man alligevel skal have udskiftet taget, vil det i langt de fleste tilfælde være en god investering med solcelletag. Hvorvidt det er en god investering afhænger dog også af husstandens energiforbrug.

Producenten Ennogie vurderer efter egne beregninger at et nyt solcelletag der samlet koster 400.000 DKK i løbet af 30 år vil indtjene ejeren mere end 350.000 DKK udover udgifterne til solcelletaget.

Med den store teknologiske udvikling indenfor solceller som betyder, at solcellerne bliver billigere og mere effektive, er en anden overvejelse blandt mange boligejere, om man skal vente med solcelletag til, at teknologien har udviklet sig endnu mere. Det behøver man dog ikke være bekymret for. Solcelletag er allerede i dag rentable, så investeringen vil typisk have tjent sig selv hjem efter blot 10 år. Om teknologien bliver billigere og bedre i fremtiden er således i og for sig underordnet, da det allerede er en god investering.

Hvilke typer solcelletag eksisterer?

Grundlæggende findes der to typer solceller til taget: integrerede/indbyggede solcelletag og uintegreret solcelleanlæg. De uintegrerede solcelleanlæg var typisk hvad man kunne finde af solcelletag i løbet af 2010’erne, da markedet for integrerede solcelletag på daværende tidspunkt ikke var særligt veludviklet. Man ville typisk kunne kende de uintegrerede solcelleløsninger som sorte, rektangulære solcelleanlæg, som man lagde ovenpå det eksisterende tag. I dag undgår man som regel de uintegrerede solcelleanlæg af to grunde: dels ser det ikke særlig pænt ud med et uintegreret solcelleanlæg på taget; dels var uintegrerede solcelleanlæg ikke særligt effektive.

Integreret solcelleanlæg er således blevet en mere populær løsning i dag. Integreret solcelletag er mere æstetisk tiltalende, da de er en integreret del af taget. Derudover er integrerede sollecelletag typisk ganske energieffektive og kan for mange hustandes vedkommende være en rentabel investering.

Hvad er fordelene ved solcelletag?

Det bliver fortsat mere populært at få lagt solcelletag. Solcelletag har bl.a. følgende fordele:

  • Hvis du alligevel står og skal have nyt tag, er ståltagplader med indbyggede solceller en oplagt mulighed for at tjene investeringen hurtigere hjem, samtidigt med at du gavner miljøet.
  • I og med, at solpanelerne er en integreret del af ståltaget, reduceres risikoen for utætheder mellem solcellerne og tagpladerne.
  • Solcellerne udleder ingen CO2 under elproduktionen.
  • Solcellerne er CO2-neutrale efter blot to år. Det vil sige, at den kulstof som udledes fra produktion og montering af solcelletaget er ’tilbagebetalt’ i klimaregnskabet efter at solcelletaget har kørt i blot to år.
  • Solpanelerne er stort set usynlige, hvis du vælger indbyggede/integrerede solceller.
  • Mange producenter og montører tilbyder produktgarantier og outputgarantier på op til 25 år.
  • Indbyggede solpaneler i tagplader kan udskiftes individuelt. Det betyder, at hele taget ikke skal udskiftes, hvis en af tagpladerne er utæt eller beskadiget.

Gives der håndværkerfradrag for nyt tag med solceller?

Ja, der gives håndværkerfradrag for monteringen af det nye tag med solceller, hvis du ikke har brugt håndværkerfradraget til andre opgaver. Håndværkerfradraget giver fradrag på 12.500 DKK per person per år. Er I således to personer i husstanden over 18 år, kan i samlet få 25.000 DKK i håndværkerfradrag per år.

  1. Gå ind på Skat.dk og log på med NemID.
  2. Ret årsopgørelsen og indberet håndværkerfradraget (i rubrik 460).
  3. Tryk på lommeregneren, og følg vejledningen.
  4. Beløbet bliver automatisk overført til din årsopgørelse for 2020/2021.

Hvilke producenter af solcelletag findes der i Danmark?

Der findes en række danske og internationale producenter af solcelletag i Danmark. En populær løsning for private er firmaet Ennogie, men der findes også en række andre producenter, fx Steni og Lindab SolarRoof. Solceller må kun opsættes af en autoriseret installatør.

Det anbefales, at man vælger en producent som har været i gang i mange år og som man kan regne med fortsat vil eksistere de næste årtier. For at være på den helt sikre side, kan du eventuelt tjekke leverandørens årsregnskab for at sikre, at der ikke er risiko for konkurs. Derudover er det en god idé at vælge en producent, som tilbyder lang garanti.

Solcelletage er i fortsat vækst i Danmark

I 2018 bidrog solceller med 4 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Det lyder måske ikke af meget, men til sammenligning bidrog solceller blot til 0,3 procent af Danmarks samlede energiforbrug i 2012. Det er en årlig gennemsnitlig vækst på 222 procent i perioden 2012-2018. Det viser tal fra Energistyrelsen, og tallene dækker både private, offentlige og erhverv. Der er godt 106.000 solcelleanlæg i oktober 2019.

Selvom det derfor måske kan virke uvist og nyt med montering af solcelletag, kommer der flere og flere solcelletag i Danmark. Samtidig falder prisen, batterierne bliver bedre, og både æstetik og effektivitet forbedres.

Vurder denne artikel
[Antal stemmer: 0 Gennemsnit: 0]

Leave a Comment